<\/p>\n
Ved Lilian Munk R\u00f6sing<\/p>\n
“Jeg er misundelig p\u00e5 skulpturen.\u201d Det har Lisbeth Eugenie Christensen udtalt i et interview i forbindelse med udstillingen Konstruktioner som hun lavede p\u00e5 Kunsthal Nord sammen med billedhuggeren Anita J\u00f8rgensen. I interviewet reagerer Anita J\u00f8rgensen ved at byde Lisbeth ud p\u00e5 gulvet, alts\u00e5 opfordre hende til rent faktisk at lave nogle skulpturer.<\/p>\n
N\u00e5r man betragter Eugenie Christensens billeder med det udsagn i baghovedet, kan man godt f\u00e5 den tanke at nogle af dem kunne realiseres som skulpturer. V\u00e6rket \u201dBell\u201d fx: To hvide mobiler med lange h\u00e6ngende strimler, to metalgr\u00e5 torpedoer. Men man ville f\u00e5 nogle indlysende problemer hvis det her skulle g\u00f8res til skulptur. P\u00e5 Eugenie Christensens billede sv\u00e6ver genstandene i et mintgr\u00f8nt rum, der er ikke noget oph\u00e6ng. Og hvorvidt der overhovedet er tale om et mintgr\u00f8nt rum eller en mintgr\u00f8n flade, er tvetydigt.<\/p>\n
Der er ofte en tvetydighed mellem det todimensionale og det tredimensionale i Eugenie Christensens billeder. I den henseende er der noget trompe l\u2019oeuil over dem \u2013 den tradition inden for malerkunsten hvor man arbejder med at give en illusion af tredimensionalitet.<\/p>\n
Trompe l\u2019oeuil kan forekomme at v\u00e6re en lidt drilsk spidsfindighed, et gimmick der g\u00e5r ud p\u00e5 at narre tilskueren, men i virkeligheden indfanger det noget helt centralt ved malerkunsten: bestr\u00e6belsen p\u00e5 at give en flade dybde. En bestr\u00e6belse der blev fuldst\u00e6ndig dominerende i europ\u00e6isk malerkunst fra ren\u00e6ssancen og frem, med centralperspektivet som ledesnor, men som siden blev udfordret af den moderne, abstrakte kunst, hvor fladen, farven og figuren blev det vigtige.<\/p>\n
Eugenie Christensens malerier er abstrakte, for s\u00e5 vidt som de arbejder med abstrakte former, flader og figurer, men de sender alts\u00e5 ogs\u00e5 en hilsen tilbage til malerkunstens gamle bestr\u00e6belse p\u00e5 at skabe dybde i fladen. Det kan foreg\u00e5 gennem det omhyggelige arbejde med blyant, som skaber skygge- og dermed dybdevirkning, men det kan ogs\u00e5 foreg\u00e5 i koblingen mellem billedernes enkelte og ofte kontrasterende elementer.<\/p>\n
Koblingen mellem de hvide mobilers flagrende strimler og de metalgr\u00e5 torpedoers massive legemer. Eller i et andet billede (Beach) koblingen mellem spinkle hvide skikkelser der kan ligne H. C. Andersen\u2019sk papirklip, og skarpe gr\u00e5sorte skygger der kunne ligne sakse (men kiler sig n\u00e6nsomt ind i stedet for at \u00f8del\u00e6gge). I et tredje billede (Years) to vandrende talebobler der p\u00e5 hver sin m\u00e5de, og ikke uden trompe l\u2019oeuil-kunstens sk\u00e6lmske blink til beskueren, kobler sig til en kam.<\/p>\n
Endelig skal vi ikke glemme hvordan farven arbejder med i dette spil mellem flade og dybde. En lysebl\u00e5 baggrund kan ligne et himmelrum eller blot en baggrund. Graderinger af farver kan give en fornemmelse af dybde, eller blot en fornemmelse af folder og plisseringer. At papiret er blevet foldet som en musetrappe eller harmonika \u2013 ud-ind-ud-ind – hvilket er en minimal dybde og i hvert fald langt fra centralperspektivets flugtlinje.<\/p>\n
Spillet mellem det to- og det tredimensionale er et v\u00e6sentligt tr\u00e6k ved billederne. Derfor kan jeg lige s\u00e5 godt forst\u00e5 at Eugenie Christensen siger at hun er misundelig p\u00e5 skulpturen, som at hun afviser den invitation til at komme ud p\u00e5 gulvet som skulpt\u00f8ren giver hende. Det er ikke fordi hun er knibsk, eller jo, det er hun m\u00e5ske nok, eller rettere, det er hendes billeder, men denne knibskhed er netop noget af det s\u00e6rlige og sp\u00e6ndende ved dem \u2013 det at de kan synes at v\u00e6re lige ved at komme ud p\u00e5 gulvet og s\u00e5 alligevel insisterer p\u00e5 at blive p\u00e5 v\u00e6ggen, p\u00e5 fladen.<\/p>\n
Til geng\u00e6ld er Eugenie Christensen ikke spor knibsk n\u00e5r det g\u00e6lder om at tr\u00e6de pardansen med en anden kunstner, hendes udstillinger er konsekvent parudstillinger, hvor hendes billeder f\u00e5r modspil af \u2013 og giver modspil til – kunst der arbejder tredimensionelt og ude p\u00e5 gulvet.<\/p>\n
Her i Ikast er det Esben Kleemanns betonskulpturer som vi har gl\u00e6den af at opleve.<\/p>\n
Jeg ved ikke om Esben Kleemann er misundelig p\u00e5 maleriet. Det ville m\u00e5ske ikke umiddelbart v\u00e6re min fornemmelse. Han ser ud til at trives med betonens element, og i en fin lille film som skildrer hans arbejde med betonskulpturer, kan man bevidne kunstnerens rene arbejdsgl\u00e6de n\u00e5r han st\u00e5r og sk\u00e6rer m\u00f8nstre i flamingoformen med varmetr\u00e5den og siger: \u201dDet er rigtig l\u00e6kkert, det her, l\u00e6kkert arbejde!\u201d (I \u00f8vrigt har jeg h\u00f8rt Lisbeth tale lignende lystfuldt om det at arbejde med blyant.)<\/p>\n
Men hvis ikke Kleemanns skulpturer har en flirt med maleriet, er der andre til skulpturen gr\u00e6nsende f\u00e6nomener som de flirter med. De flirter med det man m\u00e5ske kunne kalde brugs-skulptur: afsp\u00e6rringsklodser, br\u00f8ndd\u00e6ksler, funktionelle trapper i det offentlige rum. Kleemanns skulpturer l\u00e6gger sig i forl\u00e6ngelse af disse former, b\u00e5de ved at placere sig ved siden af dem og ved at efterligne dem, men med et twist.<\/p>\n
Det giver et herligt lille gib i \u00e9n n\u00e5r man opdager at det der ligner en afsp\u00e6rringsklods, ved n\u00e6rmere eftersyn har et fint reliefm\u00f8nster i betonen, eller at et trappegel\u00e6nder i beton pludselig har f\u00e5et en kr\u00f8lle og l\u00e6gger sig ned i en svungen bue. Eller at en r\u00f8d- hvid trafikafsp\u00e6rringsp\u00e6l har f\u00e5et en lille elegant klumpfod af beton at danse p\u00e5.<\/p>\n
Kleemans skulpturer byder ogs\u00e5 vej- og gulvbel\u00e6gning op til dans. Og her kan man m\u00e5ske faktisk tale om at noget der normalt opleves som en flade, pludselig bliver til noget tredimensionelt. Midt i en stenbel\u00e6gning kan det se ud som om stenene har f\u00e5et g\u00f8dning og pludselig er skudt i vejret, fordi Kleeman har ladet en skulptur vokse frem. Eller det kan se ud som om en flise igen for en stund er blevet til en bl\u00f8d og modell\u00e9rbar masse, hvoraf Kleeman har formet en lille vulkan med krater.<\/p>\n
Kleemans betonskulpturer kan b\u00e5de v\u00e6re meget diskrete og meget p\u00e5faldende. De kan ligne omgivelserne s\u00e5 meget at man skal kigge n\u00e6rmere efter f\u00f8r man opdager at de skiller sig ud. Eller de kan skille sig p\u00e5faldende meget ud og helt konkret standse den forbipasserendes bev\u00e6gelse, som n\u00e5r fortovsflisen pludselig er blevet til et lille bjerg.<\/p>\n
I spillet mellem Kleemans kunstneriske betonting og de brugsting af beton, som de g\u00e5r i dialog med, kaster kunstting og brugsting lys over hinanden. Kunsttingen kan fungere som brugsting \u2013 folk s\u00e6tter sig p\u00e5 skulpturklodsen som p\u00e5 en b\u00e6nk, eller b\u00f8rn s\u00e6tter sig nede i skulpturvulkanens krater som i en balje. Samtidig bliver brugstingen et billede p\u00e5 skulpturen: En skulptur er jo s\u00e5dan set en forhindringsklods, noget der bare pludselig er der foran beskueren og siger: \u201dStands lige, kig p\u00e5 mig!\u201d – noget der ikke er til at komme udenom.<\/p>\n
B\u00e5de Lisbeth Eugenie Christensens og Esben Kleemanns kunst knytter an til h\u00e5ndv\u00e6rket. Lisbeths til papirproduktionens og tegnearbejdets h\u00e5ndv\u00e6rk. Kleemans til betonst\u00f8bningens (og i andre arbejder keramikkens) h\u00e5ndv\u00e6rk. I begges v\u00e6rker er der et sammenst\u00f8d mellem store fladers enkelhed og en form for filigranarbejde, enten blyantens arbejde med at skravere eller varmetr\u00e5dens arbejde med flamingoformen for at skabe relief i betonen. Begge kombinerer industrielle materialer, beton og akryl, med kunstnerisk finesse. Begge arbejder i processer der b\u00e5de indeb\u00e6rer styring og kontroltab. Begge viser os at tilsyneladende selvf\u00f8lgelige former ikke er s\u00e5 selvf\u00f8lgelige endda.<\/p>\n
Hvis det er gennem samspillet mellem to kontrasterende elementer at der skabes rum i Lisbeth Eugenie Christensens billeder, s\u00e5 er det ogs\u00e5 gennem samspillet mellem maleri og skulptur, Eugenie Christensen og Kleeman, at der nu her i Ikast er skabt et ganske s\u00e6rligt rum, som vi for en stund har det privilegium at kunne bev\u00e6ge os rundt i.<\/p>\n<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
INFO \/ TEKST \/ LILIAN MUNK R\u00f6SING, LEKTOR OG LITTERATURKRITIKER N\u00c5R MALERIET FLIRTER MED SKULPTUREN \u00c5bningstale til Esben Klemann og Lisbeth Eugenie Christensens udstilling “Kant til kant” p\u00e5 Kunstpakhuset i Ikast 316.01 – 28.02.2016 Ved Lilian Munk R\u00f6sing “Jeg er misundelig p\u00e5 skulpturen.\u201d Det har Lisbeth Eugenie Christensen udtalt i et interview i forbindelse med … <\/p>\n