der af Kunsthal NORD<\/i><\/span><\/span><\/p>\nKONSTRUKTIONER er en ny kunstnerisk dialog mellem billedhuggeren Anita J\u00f8rgensen og maleren Lisbeth Eugenie Christensen. Fra hver deres generation og kunstneriske st\u00e5sted udfordrer de to kunstnere f\u00f8rst og fremmest de traditionelle medier, maleri og skulptur, men de har ogs\u00e5 selv ladet sig udfordre ved at skabe nye v\u00e6rker til Kunsthal NORDs s\u00e6rligt kr\u00e6vende rammer. <\/span><\/span><\/p>\nAnita J\u00f8rgensen og Lisbeth Eugenie Christensen arbejder begge med mange betydningslag, hvor forf\u00f8relse, energi, poesi, bev\u00e6gelse og ikke mindst farvernes sarthed er af stor betydning. En st\u00e6rk bevidsthed om materialer og form pr\u00e6ger ogs\u00e5 v\u00e6rkerne, og deres minuti\u00f8st bearbejdede konstruktioner fremst\u00e5r for det meste klare og tydelige, uanset om det er maleri, papirarbejder, objekter eller skulptur. <\/span><\/span><\/span><\/p>\nMen til trods for en r\u00e6kke ligheder er der ogs\u00e5 mange forskelle, og i udstillingen er det netop i sammenst\u00f8det mellem disse, at helt nye rumlige konstruktioner opst\u00e5r. <\/span><\/span><\/span><\/p>\nDen erfarne forf\u00f8rer<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\nAnita J\u00f8rgensen (f. 1942) er en erfaren og anerkendt billedhugger, hvis kunstneriske udtryk dog kan betegnes som ungt, eksperimenterende og cool. Hendes s\u00e6rlige formsprog har aldrig kunnet afl\u00e6ses bogstaveligt som gengivelser af genkendelige genstande, men hendes sokkell\u00f8se og tilsyneladende selvbevidste skulpturer er altid p\u00e5 niveau med gulv og beskuer. <\/span><\/span><\/span><\/p>\nTil sine ofte st\u00e6rkt forf\u00f8rende v\u00e6rker anvender Anita J\u00f8rgensen bearbejdede materialer som glas, st\u00e5l, kobber, jern, bly og neon og netop d\u00e9n industrielle materialetilgang matcher Kunsthal NORDs r\u00e5 arkitektur. Samtidig korresponderer hendes vedvarende unders\u00f8gelse af de rum og bev\u00e6gelser som opst\u00e5r mellem materialerne yderligere med de nye, dynamiske rum, som man uvilk\u00e5rligt vil opleve mellem skulpturerne og kunsthallens postindustrielle \u00e6stetik. <\/span><\/span><\/span><\/p>\nAnita J\u00f8rgensens skulpturer er generelt kendetegnet ved kontraster. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 hendes nye v\u00e6rker, hvor man b\u00e5de oplever en subtil mods\u00e6tning mellem det tunge og det lette, det bl\u00f8de og det h\u00e5rde samt \u00e5bne og lukkede former. Men man finder ogs\u00e5 kontrasten i det transparente og det uigennemsigtige, der er n\u00e6rt besl\u00e6gtet med mellemrummet og Walter Benjamins passagebegreb, der popul\u00e6rt udtrykt beskriver spr\u00e6kker, mellemrum og overgange, som netop d\u00e9r, hvor kunsten i s\u00e6rlig grad findes. <\/span><\/span><\/span><\/p>\nDe st\u00f8rste af Anita J\u00f8rgensens v\u00e6rker skal opleves dynamisk med kroppen, men man kan ogs\u00e5 hvile ved dem, og nyde <\/span>en mental pause som var det et refleksionsrum til eftertanke og fordybelse.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\nUmiddelbart kan skulpturerne opfattes med megen tyngde, men kigger man n\u00e6rmere efter, er der oftest et f\u00f8lsomt, sk\u00f8desl\u00f8st og selvf\u00f8lgeligt touch, der n\u00e6rmest opl\u00f8ser skulpturernes massivitet og strenghed, hvilket underbygges af materialesammenst\u00f8d som jern og glas samt lysets modulerende evne.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\nAnita J\u00f8rgensen b\u00f8jer, folder og s\u00e6tter helt almindelige materialer sammen i <\/span>us\u00e6dvanlige konstruktioner, s\u00e5 man genkender materialet, men man kan blive overrasket over, at det pludselig bruges p\u00e5 en anden m\u00e5de. Hun arbejder bevidst p\u00e5 at g\u00f8re sit udtryk s\u00e5 enkelt som muligt, men konstruerer det samtidigt p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 det rummer flere betydninger. P\u00e5 den m\u00e5de benytter hun sig af et abstrakt formsprog, der giver plads til et andet rum og en anden oplevelse end et figurativt billede. <\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\nTitler som \u2018Fald\u2019, \u2018Transport, \u2018Bagage\u2019 og \u2018Arkiv for skr\u00f8belighed\u2019 leder m\u00e5ske ind i v\u00e6rket, men uden at pr\u00e6sentere nogen klokkeklar tolkning. Man bliver blot pr\u00e6senteret for en retning, som man kan digte videre p\u00e5.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\nDen kontrollerede blandingsmisbruger<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\nLisbeth Eugenie Christensen <\/span><\/span><\/span>(f. 1969) <\/span><\/span>arbejder formelt og til tider n\u00e6rmest klassisk med maleriets artikulation. Hendes malerier er p\u00e5 \u00e9n gang l\u00f8sslupne og ekstremt kontrollerede, irrationelle og rationelle p\u00e5 en gang. De handler om linie, dybde, flade og farve, men der er ogs\u00e5 plads til intuition og pludselige indskydelser. <\/span><\/span><\/span><\/p>\nFor at skabe illusion om komplekse rum inddrager hun ofte geometri og perspektiv samt genkendelige delelementer, der er l\u00f8srevne fra sine oprindelige former, og som enten bliver bearbejdet til nye konstellationer eller helt nedbrudt. <\/span><\/span><\/span><\/p>\nMaleriet er et langsomt medium \u2013 et medium til refleksion og fordybelse. For malere som Lisbeth Eugenie Christensen er det m\u00f8jsommelige arbejde foran l\u00e6rredet s\u00e5ledes en fordybelsestilstand, der ofte kr\u00e6ver tid og t\u00e5lmodighed i fors\u00f8get p\u00e5 at l\u00f8se specifikke billedkompositoriske problemstillinger. H\u00e5ndens arbejde og kroppens bidrag til processen er vigtige ingredienser i den kunstneriske opskrift, som kunstneren benytter. <\/span><\/span><\/span><\/p>\nLisbeth Eugenie Christensen bruger ofte meget tidskr\u00e6vende teknikker som f.eks. skravering med blyant p\u00e5 l\u00e6rredet. Det er en indbygget langsommelighed og n\u00f8rdethed, som f\u00e5r hendes v\u00e6rker til at udstr\u00e5le h\u00e5rdt arbejde, tidslighed og alvor. Flere af felterne, i s\u00e5vel malerier som papirtegninger, synes inspireret af klassisk h\u00e5ndv\u00e6rk og den nordiske ren\u00e6ssances sirlige tegnere som f.eks. Albrecht D\u00fcrer og danske Melchior Lorck. <\/span><\/span><\/span><\/p>\nSom s\u00e6rlige hybrider af tegning og maleri f\u00f8lger billederne s\u00e5ledes den abstrakte modernismes velkendte l\u00e6res\u00e6tning, nemlig at malerier best\u00e5r af farve og stregen h\u00f8rer til tegningen. Lisbeth Eugenie Christensen insisterer tv\u00e6rtimod p\u00e5 at koble illustrativ tegning og abstrakt fladt maleri i sine billeder. Set p\u00e5 den m\u00e5de er hun en billedskabende blandingsmisbruger. <\/span><\/span><\/span><\/p>\nN\u00e5r Lisbeth Eugenie Christensen tegner fletninger, spr\u00e6kker og smykken\u00e5lsformer i sine billeder, kan de freudiansk og psykoanalytisk, samt en anelse overfladisk, fortolkes som surrealistiske hybrider, der tilsyneladende er inspireret af kunstnere som Wilhelm Freddie, Rui Chafes og Tomma Abts. <\/span><\/span><\/span><\/p>\nMen Lisbeth Eugenie Christensens nyeste v\u00e6rker, skabt her til Kunsthal NORD, er knapt s\u00e5 surreelle, men snarere pr\u00e6get af en st\u00f8rre abstrakt, formel enkelhed, <\/span><\/span><\/span>b\u00e5de med hensyn til linie, dybde, flade og farve, men ogs\u00e5 af langt mere fokus p\u00e5 det enkelte greb. Det er en maler i rivende udvikling.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n <\/p>\n<\/div>\n<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
INFO \/ TEKST \/ HENRIK BROCH-LIPS, LEDER AF KUNSTHAL NORD KONSTRUKTIONER, Kunsthal NORD, Aalborg m. billedhugger Anita J\u00f8rgensen 5.09 \u2013 18.10.2015 (Katalogtekst) SAMMENST\u00d8DETS KONSTRUKTION Af Henrik Broch-Lips, leder af Kunsthal NORD KONSTRUKTIONER er en ny kunstnerisk dialog mellem billedhuggeren Anita J\u00f8rgensen og maleren Lisbeth Eugenie Christensen. Fra hver deres generation og kunstneriske st\u00e5sted udfordrer de … <\/p>\n
Continue reading “INFO \/ TEKST \/ HENRIK BROCH-LIPS, LEDER AF KUNSTHAL NORD”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1842","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/eugenie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1842","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/eugenie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/eugenie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/eugenie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/eugenie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1842"}],"version-history":[{"count":25,"href":"https:\/\/eugenie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1842\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3820,"href":"https:\/\/eugenie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1842\/revisions\/3820"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/eugenie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1842"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}