<\/p>\n
Ved Lene Burkard<\/p>\n
Krystal tale
\nTak for invitationen til at komme her i dag og \u00e5bne udstillingen. Den best\u00e5r af v\u00e6rker skabt af to danske professionelle billedkunstnere, Lisbeth Eugenie Christensen og Ruth Campau, og jeg er inviteret til at finde \u2013 m\u00e5ske ikke ligefrem f\u00e6llestr\u00e6k \u2013 det er st\u00e6rke personligt pr\u00e6gede v\u00e6rker \u2013 s\u00e5 dog noget, der binder dem sammen i et v\u00e6sentligt udtryk, der dels g\u00e5r egne veje og dels forbinder dem til kunsthistorien, til vores tid og til fremtiden.
\nDe to kunstnere har valgt at udstille under den f\u00e6lles titel: Crystalline<\/p>\n
Kunstkritiker Lisbeth Bonde har i den lille brochure der ledsager udstillingen givet en forklaring p\u00e5 betydningen af titlen. Hun skriver at crystalline er et fast stof, hvis atomer, molekyler og ioner er organiseret i et gentagende m\u00f8nster der g\u00e5r i alle mulige retninger. Det forst\u00e5r vi m\u00e5ske alle, men vi kan jo ogs\u00e5 tilf\u00f8je at Krystalline er et omend ikke s\u00e6rlig elsket s\u00e5 dog et pigenavn \u2013 det betyder kulde. Og endnu en forklaring kan v\u00e6re, at krystaller i mange \u00e5r har v\u00e6ret brugt i l\u00e6gevidenskaben, is\u00e6r i den alternative, som helbredende sten, man kan b\u00e6re p\u00e5 sig. For en del \u00e5r siden vakte Marina Abramovic stor opsigt p\u00e5 Dokumenta. Hun havde udstillet en r\u00e6kke h\u00f8je trebenede skulpturer, hvis toppe var som k\u00e6mpe hj\u00e6lme, hvor man kunne stikke sit hoved op i. De var lavet af enorme violette amatyster udgravet i Brasilien.<\/p>\n
S\u00e5 jeg regner med at vi kan vente os noget smukt og helbredende \u2013 og m\u00e5ske en del kulde.<\/p>\n
Vi har at g\u00f8re med to meget professionelle billedkunstnere:
\nLisbeth Eugenie Christensen (f. 1969.) Hun har deltaget i mange udstillinger, og skabt flere offentlige udsmykninger. Hun har solgt sine v\u00e6rker til museer, fonde og samlinger. P\u00e5 udstillingen her udstiller hun en del store malerier af akryl p\u00e5 l\u00e6rred og nogle mindre med akryl p\u00e5 papir. Alle karakteristisk med inddragelse af hendes tegninger. Alle fra de seneste \u00e5r. Med f\u00e5 ord kan man sige at hun arbejder abstrakt og figurativt med geometriske og organiske former, med tegninger og bev\u00e6gelseslinjer, der kan minde om Wassily Kandinskys lydklange og Bauhausskolens pr\u00e6cist definerede figurer – her i sv\u00e6rt definerbare men interessante rum. Ogs\u00e5 en dansk kunstner som Vilhelm Bjerke Petersen synes at have v\u00e6ret en inspirationskilde til Lisbeth Eugenies abstrakte symbolsprog og drejningen mod surrealisme.<\/p>\n
Ruth Campau (f.1955) bor og arbejder i K\u00f8benhavn. Har mange udstillinger bag sig ogs\u00e5 i internationale sammenh\u00e6nge. Hun er repr\u00e6senteret p\u00e5 flere af de st\u00f8rste museer i Denmark, har modtaget flere h\u00e6dersbevisninger, og udf\u00f8rt adskellige udsmykninger i det offentlige rum. En af hendes prisbel\u00f8nnede og meget smukt l\u00f8ste opgaver, var samarbejdet med arkitektfirmaet C.F. Hansen om udsmykning af boligkareen Nordlyset ved K\u00f8benhavns Havn. Desuden skal n\u00e6vnes at hun har v\u00e6ret initiativtager til en r\u00e6kke banebrydende udstillinger, der under titlen Paintboks, med forskellige kunstnere satte fokus p\u00e5 at unders\u00f8ge det ny maleri, der blev betegnet som det konceptuelle maleri. Ruth Campaus v\u00e6rker her p\u00e5 udstillingen er en videreudvikling af hendes arbejde med maleri og rum, med indbygget dialog med og kritik af de amerikanske modernister fra 50erne som Joseph Albers, Ellsworth Kelly og Morris Louis.<\/p>\n
Her m\u00e5 jeg undskylde lidt, for jeg m\u00e5 \u2013 ligesom n\u00e6sten hver anden taler, der \u00e5bner en kunstudstilling med maleri i dag – begynde med at henvise til de senere \u00e5rs opfattelserne af maleriet. Enten kan det siges at v\u00e6re en konservativ udd\u00f8ende arv fra \u00e5rhundredvis af staffeli traditioner, eller ogs\u00e5 at det lever videre i mange forskellige retninger efter 1980ernes \u00e5bning af de postmoderne billedsluser. I ooerne har man s\u00e5 besindet sig med basis i modernismens nonfigurative maleri, men med gr\u00e6nsel\u00f8se muligheder og med en selvforst\u00e5else af at v\u00e6re et nyt Koncept maleri, n\u00e6sten gr\u00e6nsel\u00f8st i sig selv \u2013 m\u00e5ske inspireret af kritiker Lars Bang Larsens forf\u00f8rende udsagn om, \u201dat det mest sanselige i kunsten er konceptet…\u201d \u2013 (\u201dOrganisationsformer\u201d af Lars. B. Larsen udgivet af Det Jyske Kunstakademi.)<\/p>\n
I midten af 1950erne s\u00e5 publikum undrende p\u00e5 et nyt v\u00e6rk af argentineren Lucio Fontana: Det bestod af en bl\u00e6ndramme med et l\u00e6rred, der var d\u00e6kket af en ensartet r\u00f8d farve. Igennem dette l\u00e6rred var trukket en r\u00e6kke perforerende lodret l\u00f8bende knivstik, nogle ret smalle, andre s\u00e5 man tydeligt kunne se igennem l\u00e6rredet. Fontana var en af de f\u00f8rste der begyndte at arbejde med hvordan man kunne overvinde staffelimaleriets todimensionale begr\u00e6nsninger. Fontanas slidsede l\u00e6rreder bliver ofte fejlagtigt fremh\u00e6vet som fors\u00f8g p\u00e5 at sl\u00e5 maleriet ihjel, men man kan sige, at han i virkeligheden var den f\u00f8rste, der frigjorde maleriet fra p\u00e5 den ene side illusionismen og p\u00e5 den anden side den abstrakte kunsts fastholden i egne virkemidler : former, linjer og farver p\u00e5 todimensionelle flader som l\u00e6rredet.<\/p>\n
I stedet gennembr\u00f8d han fladen, \u00e5bnede billedet op som et vindue mod andre rum: Han sagde: \u201dSom maler har jeg, mens jeg arbejder p\u00e5 et af mine perforerede l\u00e6rreder, ikke noget \u00f8nske om at skabe et maleri; jeg \u00f8nsker at \u00e5bne rummet, at skabe en ny dimension for kunsten, binde den til kosmos som det str\u00e6kker sig endel\u00f8st bag billedets afgr\u00e6nsede form.\u201d<\/p>\n
Hverken Ruth Campau eller Lisbeth Eugenie har haft brug for at sk\u00e6re i deres v\u00e6rker for at lukke op for andre rum. De rum, som de har gjort til deres \u2013 synes at vokse ud af Fontanas rumopfattelse, men er ogs\u00e5 skabt p\u00e5 baggrund af modernismens \u00e6ndring af den \u00e6ldre kunstteoretiske adskillelse af de forskellige kunstneriske medier i maleri, skulptur, tegning og video. Med de mange nye crossovers og ismer igennem det 20. \u00e5rh. burde man, som den amerikanske kunstkritiker Rosalind Krauss pointerede, holde op med at referere til kunsten som opdelt i medier og i stedet tale om kunsten som en praksis : en mega kulturel fusion af former.<\/p>\n
Efter Fontanas arbejde med at \u00e5bne op for rummet er fulgt en r\u00e6kke eksperimenter med dette rum \u2013 vi m\u00f8der dem i begge kunstneres v\u00e6rker. I l\u00f8bet af ganske f\u00e5 \u00e5r skete radikale \u00e6ndringer indenfor rumopfattelse af s\u00e5vel maleri som skulptur og installation. Maleriet, der var blevet noget indadvendt i sine mange\u00e5rige unders\u00f8gelser af maleri som maleri, slap sin todimensionale flade og bredte sig ud af rammen, ned af v\u00e6ggen og hen over gulvet. Man inddrog foto, objekter og tegninger. Man kan sige at maleriet skiftede fra sine begr\u00e6nsninger til sine muligheder \u2013 Maleriet fik et udvidet repertoire og man talte om maleriet som udvidet felt. \u201dPainting has become the name for an exploration and extension of these implicated conceptual and physical resources.\u201d (Jonathan Harris: \u201dPainting after the end of Postmodernism\u201d in \u201dContemporary Painting in Context\u201d af Museum Tusculanum Press \u2013 University of Copenhagen.
\n.
\nOgs\u00e5 skulpturen forandrede sig. Med Minimalismens brug af ekstremt forenklede strukturer, synligg\u00f8relsen af de enkelte dele og deres n\u00e6sten endel\u00f8se udstr\u00e6kninger i rum, fik man skulptur som et udvidet felt -i rummet. Samtidig skabte nogle kunstnere en dr\u00f8mmeagtig vision hvor man som beskuer kunne g\u00e5 ind i v\u00e6rket, bev\u00e6ge sig p\u00e5, imellem og igennem v\u00e6rket.
\nOg vi g\u00e5r hellere end gerne ind i Ruth Campaus v\u00e6rker \u2013 vi bliver indhyllet i farveflader, der trods deres monumentalitet har en lethed skabt af deres transparens: her er sanseligt og smukt. Man ser de andre \u2013 de andre ser \u00e9n – man er med til at skabe rummet \u2013 definere rummet \u2013 \u00e6ndre det. Man er kropsligt og psykisk i dialog.<\/p>\n
En anden type rum finder vi i Campaus Krystal objekter: Store v\u00e6gobjekter, der i krystalformer n\u00e6rmest langer ud efter \u00e9n. Deres sk\u00f8nhed er diffus. De spiller tilbage med n\u00e6sten uendelige reflektioner \u2013 det vrimler med billeder, der \u00e6ndres ved den mindste bev\u00e6gelse. P\u00e5 afstand er de Snedronningen v\u00e6rdige. Vi spejler os i mange dimensioner, fortaber os og skabe nye billeder, men objekterne er ogs\u00e5 offensive: det er som om de kastes ud i rummet mod os \u2013 Crystalline tr\u00e6der i karakter og kaster med splinterne af det itusl\u00e5ede troldspejl.<\/p>\n
Hvad er det s\u00e5 for anderledes rum vi m\u00f8des af i Lisbeth Eugenies billeder. Vi kan ikke tr\u00e6de ind i dem og de bev\u00e6ger sig ikke tredimensionelt som objekter ud fra v\u00e6ggen. Alligevel f\u00e5r man en fornemmelse af at st\u00e5 overfor nogle rumlige f\u00e6nomener, der skaber en helt speciel bev\u00e6gelighed. Enkelte v\u00e6rker er fl\u00f8jlsagtige m\u00f8rke som natten, bl\u00f8de og meget kropslige. I andre kommer forskellige objekter \u00e9n i m\u00f8de som var de p\u00e5 vej ud af billedet \u2013 eller frit sv\u00e6vende. I flere af billederne er det som vi ser ind i luftomme rum af stor dybde, eller vi bev\u00e6ger os rundt i et fremmet univers som i Rumrejsen 2001. Nogle steder flettes baggrunde og forgrunde hen over hinanden med figurer der bev\u00e6ger sig som stofrester og blafrer i vinden. Her og der finder vi spor af et kvindeligt univers, ligesom vi l\u00f8ber ind i megafoner fra en politisk verden ; gennem tragte flyder lydb\u00f8lger og klange, der andre steder stoppes og fastholdes af instrumenter af farlig karakter.<\/p>\n
Der er mange forskellige former i Lisbeth Eugenies billedrum \u2013 nogle med seksuelle og nogle med mystiske referencer. Og uvilk\u00e5rligt m\u00e5 man t\u00e6nke p\u00e5 Vilh. Bjerke Petersen og Kandinsky, og deres arbejde med et abstrakt symbolsprog der ved hj\u00e6lp af linien, formen og farven skulle rumme en dimension af klang, musik og bev\u00e6gelse: \u201dOgs\u00e5 formen har en indre klang, selv n\u00e5r den er helt abstrakt og ligner noget geometrisk. Er et \u00e5ndeligt v\u00e6sen med egenskaber, som er identiske med denne form. Den rene klang tr\u00e6der i forgrunden. Sj\u00e6len kommer i en genstandsl\u00f8s vibration, som er kompliceret, \u201doversanselig…<\/p>\n
Og s\u00e5 er rummet alligevel s\u00e5 anderledes end deres rum og dengang: man kan sige at ogs\u00e5 rummet hos Lisbeth Eugenie er blevet aktiveret og kan ikke ses som baggrund for noget andet. Vi befinder os i rum, der er skiftevis makro og mikroverdener. De er dristige, nogle er kraftfulde i bev\u00e6gelserne, andre b\u00e6rer p\u00e5 en overv\u00e6ldende sanselig sk\u00f8nhed – og andre igen rummer magtfulde instanser. M\u00f8rke lyskegler bryder billedfladen. M\u00e5ske er vi et eller andet sted i universet – i rummet \u2013 man siger, at man gennem s\u00e5kaldte ormehuller kan rejse mellem fjerne punkter p\u00e5 en br\u00f8kdel af den tid det ellers ville tage os. Vi lever i en tid med mange nye og foruroligende indsigter om f\u00e6nomenernes funktioner og utilregnelighed i ny matematik og fysik med kaos og fraktalviden, med viden om den ny indbyggede usikkerhed, der findes i selv de mest minuti\u00f8se beregninger.<\/p>\n
Jeg har lagt v\u00e6gt p\u00e5 at fremh\u00e6ve rummet hos billedkunstnerne, Fordi det optager dem begge og fordi de m\u00e5der vi betragter rum p\u00e5, bev\u00e6ger os i rum p\u00e5 og er omgivet af bestemte rum p\u00e5 skifter i tiden og har stor betydning. Yvette Brackman tidl. Professor p\u00e5 Kunstakademiet i Mur og rum har sagt det s\u00e5ledes:\u201dVed at \u00e6ndre p\u00e5 de rum vi bev\u00e6ger os i, kan man \u00e6ndre p\u00e5 hierakier…\u201dogs\u00e5 dem mellem k\u00f8nnene.\u201d<\/p>\n
Ruth Campaus v\u00e6rk Boogie Woogie Palace er et vidunderligt smukt gulvarbejde. Det best\u00e5r af en m\u00e6ngde rektangul\u00e6re plader \u2026.malet i hendes s\u00e5kaldte h\u00e5ndholdte stribem\u00f8nster. Hun p\u00e5f\u00f8rer gerne farven i lag med pensel . Dette er interessant set i relation til Morris Louis\u00b4s der skabte sine striber og l\u00f8bende linjer ved at h\u00e6lde malingen ud og bev\u00e6ge l\u00e6rrederne. Campau har brugt et v\u00e6ld af farver og pladerne er lagt sammen plade for plade \u2013 nogle med vertikale striber, andre med horisontale. Nogle med overlappende striber, andre n\u00e6sten farvel\u00f8se. V\u00e6rket fremst\u00e5r koloristisk st\u00e6rkt og meget struktureret i sit gridm\u00f8nster. Som en mulig gulvbel\u00e6gning en hverdags brugsting og samtidig som et kunstv\u00e6rk. Og med let ironiske kommentarer til to v\u00e6rker af to af modernismens st\u00f8rste navne. I 1942 malede Piet Mondrian \u201dBroadway Boogie-Woogie\u201d hvormed det lykkedes ham i et grid at forenkle former og farver til det yderste, og alligevel med denne rene realisme skabe et rytmisk og energisk billede. Det andet v\u00e6rk er malet af Ellsworth Kelly i 1951 \u201dColors for a Large Wall\u201d – et stort kvadratisk maleri inddelt i 64 ens firkanter i forskellige farver med en del hvide og sorte firkanter imellem. V\u00e6rket blev skabt i Paris p\u00e5 et tidspunkt hvor Kelly arbejdede med chance maleri \u2013 dvs firkanterne blev lagt tilf\u00e6ldigt.Begge v\u00e6rker ejes af MOMA i New York. Ruth Campaus gulvv\u00e6rk ironiserer i sin brugstings og gulvplacering over de uforligneligt store kunstneres selvh\u00f8jtidelighed p\u00e5 en smuk og venlig m\u00e5de, der giver plads til at v\u00e6re en hyldest.<\/p>\n
S\u00e5 vil jeg \u00f8nske at der kommer rigtig mange g\u00e6ster til udstillingen med disse to fremragende interessante kunstnere. Og husk!!!!!<\/p>\n
\u201dKunst er altid noget der kan tolkes subjektivt, ikke med sand og sikker viden!\u201d Jonathan Harris.<\/p>\n<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
INFO \/ TEKST \/ LENE BURKARD, MUSEUMSINSPEKT\u00d8R P\u00c5 BRANDTS CRYSTALLINE \u00c5bningstale til Ruth Campau og Lisbeth Eugenie Christensens udstilling “Crystalline” i Villa T\u00e5rnborg, Galleri DGV i Svendborg 13.09 – 2.11.2014 Ved Lene Burkard Krystal tale Tak for invitationen til at komme her i dag og \u00e5bne udstillingen. Den best\u00e5r af v\u00e6rker skabt af to danske … <\/p>\n