<\/p>\n
Af Ditte Vilstrup Holm<\/p>\n
De er som um\u00e6rkelige, men intense ber\u00f8ringer, Lisbeth Eugenie Christensens malerier og tegninger. Som en h\u00e5nd, der blidt stryger over kinden. Som solens str\u00e5ler, der spreder varme i huden, n\u00e5r man g\u00e5r fra skyggen ud i lyset. Eller som m\u00f8rkt, k\u00f8ligt vand, der omringer kroppen i sensommerens nattedukkert.<\/p>\n
Lige s\u00e5 let er v\u00e6rkerne bygget op med enkle, diskrete elementer, der langsomt etablerer den sitrende fornemmelse af egentlig kropslig ber\u00f8ring. F\u00f8rst en solgul baggrund, som bliver til spejlinger i vandets rillede overflade. S\u00e5 en \u00f8, et stykke fastland midt i havets str\u00f8mninger, og grene, enkle v\u00e6kster, der stiger op fra \u00f8en og fra havet, for til sidst at vokse sammen til en fl\u00e5de, en stige, op imod solen.<\/p>\n
Men egentlig er der blot abstrakte former i billederne. Formerne skabes i respons til hinanden og etablerer den stemning, som udfolder sig i billedet. Eugenie Christensens v\u00e6rker er psykologiske rum skabt af abstrakte virkemidler, og derfor har de evnen til at fremst\u00e5 uimodst\u00e5eligt smukke og samtidigt ubestemmeligt skr\u00e6mmende som en bortglemt fornemmelse fra et \u00f8jeblik, f\u00f8r man helt blev v\u00e5gen.<\/p>\n
En spinkel metalbl\u00e5 bro folder sig ud over midten af et l\u00e6rred. Den runder et landskab sp\u00e6ndt ud mellem l\u00e6rredets fire kanter. Et brunt klippeparti i det ene hj\u00f8rne, en bjerghorisont herover. Nederst klare bl\u00e5 siv, der sv\u00e6ver vuggende fra side til side og via en blomsterguirlande forenes med en skovgr\u00f8n \u00e5bning foroven.<\/p>\n
Vandet omringer hele scenen, danner baggrund for den og ber\u00f8rer den med sin hvide mathed. Det er m\u00e5neskinnets stilhed, der krystalliserer alting her. Tidligere var det den sitrende f\u00f8lelse af solens str\u00e5ler p\u00e5 ansigtet, der n\u00e6sten blev alt for st\u00e6rk, for skarp, og truede med at br\u00e6nde \u00e9n op. I andre v\u00e6rker omsluttes man af vandet, eller et lagen, som er h\u00e6ngt til t\u00f8rre, bl\u00e6ser tilf\u00e6ldigt op og indhyller ens krop.<\/p>\n
Der er gentagne elementer i Eugenie Christensens malerier og tegninger. Fladen, der omslutter alt andet eller presser det ud i kompositionens kanter. Menneskeknogler, der i deres udformning er b\u00e5de usandsynligt smukke og samtidig m\u00e6rket af en indbygget uhygge. Og v\u00e6ksterne, blomsterne, de forfinede elementer, der bliver til grene, tr\u00e6er eller stiger, n\u00e6sten knoglelignende strukturer. Eller bl\u00f8des op som siv i vandet, som b\u00f8lgende langt h\u00e5r, der driver med str\u00f8mmen.<\/p>\n
Elementerne genopdages fra komposition til komposition. Hver gang indg\u00e5r de i nye udformninger, med nye visuelle effekter og forandrede fornemmelser til f\u00f8lge. Held\u00e6kkende akrylmaling m\u00f8der spinkle blyantstreger, mens klart optegnede former konfronteres med flosset vandfarve. Store flader brydes op af skyggelignende modulationer, mens skarpe streger skaber nye forbindelser imellem elementerne.<\/p>\n
Overfladernes moduleringer understreger den sanselig fornemmelse, kompositionerne formidler. Kitschede 70\u2032er blomsterdesign h\u00e6nger \u00f8verst i et billede. Nedenfor tr\u00e6der jorden frem som en grumset flade. M\u00f8rkebrun og fugtig flyder den ud i plamager i billedets kanter. Tungt og uudgrundeligt er overfladen det ene sted, legende og por\u00f8s det andet. Det er tapetet, der kommer til live her, mens sandet siver ud mellem fingrene.<\/p>\n
Der er skarphed og bl\u00f8dhed i Lisbeth Eugenie Christensens billeder. Kulde og varme, lys og m\u00f8rke, leg og alvor, liv og d\u00f8d. Ikke direkte, ikke pr\u00e6cist og bestemt, men som antydninger i farver og former, i overflader og skygger. Igennem Eugenie Christensens v\u00e6rker fornemmer man de f\u00f8lelsesm\u00e6ssige komplekser, fra isninger til velv\u00e6re, fra tomhed til intens lykke, som udg\u00f8r et levet, erfaret og bem\u00e6rket liv.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
INFO \/ TEKST \/ DITTE VILSTRUP HOLM, MAG.ART. I KUNSTHISTORIE EN BORTGLEMT FORNEMMELSE BRINGES TIL LIVE Af Ditte Vilstrup Holm De er som um\u00e6rkelige, men intense ber\u00f8ringer, Lisbeth Eugenie Christensens malerier og tegninger. Som en h\u00e5nd, der blidt stryger over kinden. Som solens str\u00e5ler, der spreder varme i huden, n\u00e5r man g\u00e5r fra skyggen ud … <\/p>\n