<\/p>\n
Af Cecil Bojsen Haarder<\/p>\n
Lisbeth Eugenie Christensens malerier \u00e5benbarer sig for os som udsnit af spinkle og skr\u00f8belige universer. Voldsomme kaskader af dryppende maling i intense farver afl\u00f8ser geometriske figurer og snorlige linier. Stilen er skiftevis ekspressiv og kontrolleret, flydende og skarp, l\u00f8ssluppen og tilbageholdt. Ved f\u00f8rste \u00f8jekast drages sanserne mod de abstrakte landskaber, hvor dramatikken sl\u00e5s an i m\u00f8det mellem rundt og spidst, i farvens frie l\u00f8b og i kampen mellem to lag, der overlapper hinanden eller st\u00f8der sammen. Billederne er som musiske kompositioner, hvis udtryk bestemmes af samspillet mellem m\u00f8rke og lyse toner, varierende takter og en skurrende vekslen mellem harmoni og disharmoni. Denne str\u00e6ben efter det immaterielle bliver dog hos Eugenie Christensen konstant fastholdt i en sanselig tyngde, som var malerierne aftryk af en intens, menneskelig ber\u00f8ring.<\/p>\n
\u00d8jet vandrer videre og det, der f\u00f8r var musik og abstraktion pirrer nu fantasien og afsl\u00f8rer sig som spor af bortgemte billeder. Et sted knejser en t\u00e5rnh\u00f8j, font\u00e6nelignende figur, et andet sted anes de grafiske konturer af n\u00f8gne tr\u00e6stammer. S\u00e5ledes dukker endnu en verden op. Gradvist, som erindringer, der toner frem i bevidstheden og besmitter de rene former med deres genkendelighed og v\u00e6rdiladning.<\/p>\n
P\u00e5 Reservoir\/Det store Bl\u00e5 ses silhuetten af Kai Nielsens skulptur Vandmoderen. Et dybbl\u00e5t hav folder sig ud mod en fjern horisont hvis forskydning til det vertikale forvandler havblikkets ro til et vandfald, en flodb\u00f8lge, en latent katastrofe. Truslen om det katastrofale og kaotiske lurer ogs\u00e5 lige under overfladen p\u00e5 Jumping Trees, hvor universets harmoni forstyrres af indtr\u00e6ngende vandmasser og varsler om snarlig \u00f8del\u00e6ggelse. Hele kompositionen er domineret af en stor cirkul\u00e6r form med en krans af runde punkter, der som en reference til livets cyklus minder os om altings tilbagevenden og evige gentagelse. Som et pulserende hjerte holder hjulet liv i de tr\u00e5dtynde \u00e5rer og de bl\u00f8de og kantede former, der tilsammen danner en gigantisk organisme, som selv smerten er en naturlig del af.<\/p>\n
Eugenie Christensens malerier giver forvandlingen plads til at udfolde sig. Fra bl\u00f8dt til h\u00e5rdt, fra farve til farvel\u00f8shed, fra stilhed til lyd. P\u00e5 Whispering h\u00f8rer vi n\u00e6sten d\u00f8rens knirken, n\u00e5r h\u00e5ndtaget trykkes ned i maleriets venstre side. Den gr\u00f8nne d\u00f8r, hvis lukkemekanisme ligner et sirligt papirklip, skubbes til side og vi bydes ind i et rum fyldt med larm, lyd og aktivitet, der st\u00e5r i kontrast til den sarte, blegr\u00f8de baggrundsfarve. En lignende forvandling finder sted p\u00e5 Remover, hvor kompositionen fra Francisco Goyas maleri Henrettelsen den 3. maj 1808 (1814) er kogt ned til en n\u00e6sten surrealistisk, maskinel udslettelsesscene. B\u00f8dlerne er smeltet sammen med v\u00e5bnet og deres dyrelignende lemmer stikker ud flere steder som en n\u00e6sten komisk p\u00e5mindelse om at destruktionen g\u00e5r begge veje. Offerets skjorte har taget form som en hestesaddel, der sv\u00e6vende finder vej mod en \u00e5bning, hvor en lys himmel p\u00e5 Westernagtig vis lover en lykkelig afslutning. Vi er langt fra Goyas st\u00e6rkt politiske historiemaleri \u2013 men kompositionen, energien og farverne har beriget formerne med nye lag af betydning, der frit kan v\u00e6lges til og fra.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
INFO \/ TEKST \/ CECIL BOJSEN HAARDER, MAG.ART. I KUNSTHISTORIE FRA STILHED TIL LYD Af Cecil Bojsen Haarder Lisbeth Eugenie Christensens malerier \u00e5benbarer sig for os som udsnit af spinkle og skr\u00f8belige universer. Voldsomme kaskader af dryppende maling i intense farver afl\u00f8ser geometriske figurer og snorlige linier. Stilen er skiftevis ekspressiv og kontrolleret, flydende og … <\/p>\n