<\/p>\n
I billedkunstneren Lisbeth Eugenie Christensens v\u00e6rker m\u00f8der poetiske fort\u00e6llinger en grafisk skarphed, og i b\u00e5de former, farver og udtryk er kontraster i spil. Hun unders\u00f8ger vekselvirkningen mellem kontrol og det uh\u00e6mmede s\u00e5 intensivt i sine arbejdsprocesser, at hun selv bliver psykisk og fysisk p\u00e5virket undervejs.<\/p>\n
Af Anne-Sofie Stampe<\/p>\n
En sort tr\u00e5d slanger sig rundt p\u00e5 v\u00e6rket, og slutter hvor den starter. Den kravler ind i en samling malerstr\u00f8g, der skaber illusionen om et stykke indiansk h\u00e5ndarbejde. Et andet v\u00e6rk byder p\u00e5 svimlende, isbl\u00e5 kulde og skarpe kontraster mellem grafiske, skarpe former og baggrundens geografiske, organiske udtryk, der mest af alt ligner en grottev\u00e6g med en \u00e5bning ud til det skarpe lys.<\/p>\n
Ruden ud til gaden er d\u00e6kket med \u201dfrostet\u201d vinduesfilm og oplyst af lysstofr\u00f8r. Det giver en drivhusagtig varme i det kolde novemberm\u00f8rke. Det skarpe svimlende lys og den kondensskabende effekt er med til at understrege titlen p\u00e5 Lisbeth Eugenie Christensens aktuelle soloudstilling hos Bie & Vadstrup Galleri i K\u00f8benhavn \u2013 SVIMMEL HED.<\/p>\n
\u201dSvimmelhed er en forstyrrelse af balancefornemmelsen. Man kan v\u00e6re svimmel af lykke, eufori, fysisk udfoldelse, stress, feber osv., og jeg h\u00e5ber, at det s\u00e6tter en \u00e5ben associationsr\u00e6kke i gang, som overordnet set handler om at have en fornemmelse af, at det hele drejer rundt eller at verden gynger. Svimmelhed t\u00e6nkes ofte negativt, men min pointe er, at det m\u00e5ske netop er ubalancen og det irrationelle, som kan give ny indsigt,\u201d forklarer Lisbeth Eugenie Christensen om sit titelvalg til den seneste udstilling.<\/p>\n
Damage control<\/p>\n
Lisbeth Eugenie har hele sensommeren og efter\u00e5ret arbejdet intenst i sit atelier i Tommerup p\u00e5 Fyn. Den portugisiske billedhugger Rui Chafes har v\u00e6ret en vigtig inspirationskilde til arbejdet med de seneste v\u00e6rker.<\/p>\n
\u201dJeg er meget optaget af den verden, som Chafes tegner via sine skulpturer. I hans v\u00e6rker er f\u00f8lsomhed koblet med sensualitet, p\u00e5 trods af eller m\u00e5ske netop fordi de fleste af v\u00e6rkerne er udf\u00f8rt i tungt jern. Skulpturerne er som fysiske v\u00e6sner, der h\u00e6nger eller st\u00e5r i deres egen dekadente verden, p\u00e5 en m\u00e5de lidt anonyme, men samtidig ogs\u00e5 meget udtryksfulde. Der antydes kun lige netop f\u00e6nomener som eksempelvis nydelse og smerte,\u201d fort\u00e6ller Lisbeth Eugenie.<\/p>\n
P\u00e5 samme m\u00e5de som Chafes \u00f8nsker hun at hylde det irrationelle, legen og sensualiteten. Det handler om arbejdsprocessen i atelieret, hvor legen begynder, men hvor der ogs\u00e5 opst\u00e5r problemer, der kr\u00e6ver l\u00f8sninger og svar. Det er ping-pong med en hvid flade, og hvis det oven i k\u00f8bet lykkes at udvikle det kunstneriske sprog midt i legen og probleml\u00f8sningerne, s\u00e5 er Lisbeth Eugenie rigtig godt tilfreds med projektet.<\/p>\n
\u201dJeg arbejder udpr\u00e6get processuelt og improviserende, hvilket konstant skaber nye problemer, som m\u00e5 l\u00f8ses. Det er som at s\u00e6tte en lavine i gang for derefter at ud\u00f8ve \u201cdamage control.\u201d Det er g\u00e5et op for mig, at jeg til tider bliver fysisk og psykisk p\u00e5virket af denne proces. Jeg kommer i en s\u00e6rlig tilstand, som jeg kan udnytte til at tage nogle gr\u00e6nseoverskridende beslutninger, der ofte f\u00e5r afg\u00f8rende betydning for v\u00e6rkets pr\u00e6gnans,\u201d siger hun.<\/p>\n
Maleriets legekammerat<\/p>\n
Med udstillingen SVIMMEL HED forf\u00f8lger Lisbeth Eugenie to spor: det praktiske og det psykologiske. I det praktiske spor besk\u00e6ftiger hun sig med vekselvirkningen mellem kontrol og det uh\u00e6mmede i arbejdsprocessen, mens hun med det psykologiske spor fors\u00f8ger at skabe et univers med en stemning af noget illusorisk og ukontrollabelt hvor irrationalitet har mulighed for at opst\u00e5.<\/p>\n
\u201dJeg skaber p\u00e5 en m\u00e5de en ramme, hvor maleriet bliver en \u201clegekammerat,\u201d som involverer mig i en form for sensualitet imellem dets forskellige delelementer. Igennem formelle unders\u00f8gelser af eksempelvis gennemsigtighed og farvefladers territorier opst\u00e5r sp\u00e6ndingsfelter og nye betydningsb\u00e6rere. Jeg er deltager i en leg, delvist givende, delvist modtagende. Inden for denne ramme jeg har skabt, kan jeg unders\u00f8ge et hvilket som helst tema, jeg er optaget af,\u201d siger Lisbeth Eugenie.<\/p>\n
Id\u00e9erne kommer fra aktuelle emner og begivenheder, der sker i hverdagens samfund. Lisbeth Eugenie fors\u00f8ger s\u00e5 vidt muligt at holde sig orienteret om verden omkring hende ved at l\u00e6se b\u00f8ger, aviser og tidsskrifter.<\/p>\n
\u201dDe emner, f\u00f8lelser og fort\u00e6llinger som jeg pejler mig ind p\u00e5 i atelieret er en del af min hverdag. Alt det jeg opfanger rundt omkring, hiver jeg ind i atelieret, hvor det \u201cfiltreres\u201d og kastes ud igen i form af billeder,\u201d forklarer hun.<\/p>\n
F\u00e6llesskab i en parallelverden<\/p>\n
Allerede som barn dr\u00f8mte Lisbeth Eugenie om at blive kunstner. Hvad titlen egentlig d\u00e6kkede over, var hun ikke klar over, men der var noget ved den verden, der tiltrak hende. I legen med andre b\u00f8rn var Lisbeth Eugenie meget bevidst og for ikke at skille sig for meget ud, fors\u00f8gte hun at efterligne de andre b\u00f8rns mere ubevidste leg.<\/p>\n
\u201dDet var en form for parallelverden, hvor jeg iagttog de andre og omverdenen. Jeg<\/p>\n
tror, at den bevidsthed er vigtig i forhold til kunsten. Jeg har ikke p\u00e5 noget tidspunkt t\u00e6nkt, at jeg skulle leve af at v\u00e6re billedkunstner. Men jeg har helt bevidst og meget fokuseret valgt den kunstneriske vej, hvad den s\u00e5 end var, og hvor den s\u00e5 end ville f\u00f8re mig hen,\u201d fort\u00e6ller Lisbeth Eugenie.<\/p>\n
Den kunstneriske vej f\u00f8rte hende fra tegneserielignende historier, der blev l\u00e6st op for hendes s\u00f8skende, via malerier p\u00e5 gamle mdf-plader til Designskolen Kolding, hvor hun gik p\u00e5 Institut for Visuel Kommunikation. Her var det grafisk design og illustration, der var med til at l\u00e6re Lisbeth Eugenie det tekniske h\u00e5ndv\u00e6rk. Det kunstneriske udtryk og formsprog der kendetegner Lisbeth Eugenies v\u00e6rker er blevet opbygget hen ad vejen. P\u00e5 et illustratorv\u00e6rksted l\u00e6rte hun at skaffe sig opgaver og netv\u00e6rk, men det blev optagelsen i f\u00e6llesatelieret Dansk Oxin, der kom til at betyde mest for Lisbeth Eugenies kunstneriske udvikling. Her handlede det ikke s\u00e5 meget om det tekniske h\u00e5ndv\u00e6rk men mere om f\u00e6llesskabet omkring kunsten og f\u00e6llesskabet med de andre billedkunstnere.<\/p>\n
\u201dTiden i f\u00e6llesatelieret Dansk Oxin blev en vigtig igangs\u00e6tter. Jeg havde i en l\u00e6ngere periode arbejdet med maleriet derhjemme og kunne m\u00e6rke, at jeg var ved at v\u00e6re klar til udfordringen. Det har altid ligget latent i mig, men jeg havde ikke f\u00f8lt mig klar eller moden nok. Jeg har respekt for faget og f\u00f8ler en form for ydmyghed, s\u00e5 det var vigtigt, at jeg var klar,\u201d forklarer Lisbeth Eugenie.<\/p>\n
Fortid, fremtid og tid til fordybelse<\/p>\n
Tilbage i Bie & Vadstrup Galleri tr\u00e6kker en dr\u00e5be kondensvand en stribe efter sig ned ad vinduet ud til S\u00f8lvgade. Udstillingen her er en af mange, siden Lisbeth Eugenie blev f\u00e6rdig fra Designskolen Kolding. Det er blevet til udstillinger p\u00e5 Traneudstillingen, M\u00f8stings Hus, Den Frie Udstillingsbygning og Charlottenborg samt en lang r\u00e6kke udstillinger p\u00e5 gallerier overalt i landet. Lisbeth Eugenie har brugt for\u00e5ret og sommeren i \u00e5r p\u00e5 at f\u00e6rdigg\u00f8re den permanente udsmykning til det nye hovedbibliotek i Hj\u00f8rring, der er indrettet af Bosch & Fjord, og i 2009 venter en separatudstilling p\u00e5 Vendsyssel Kunstmuseum i Hj\u00f8rring.<\/p>\n
\u201dUdsmykningsprojektet til hovedbiblioteket i Hj\u00f8rring har v\u00e6ret en virkelig god oplevelse, s\u00e5 jeg er meget interesseret i lignende fremtidige projekter. Derfor er det ogs\u00e5 p\u00e5 tide at indlede et ambiti\u00f8st samarbejde med et galleri, som kan l\u00f8fte den opgave. Jeg synes mine v\u00e6rker afspejler en god udvikling, som jeg selvf\u00f8lgelig h\u00e5ber p\u00e5 forts\u00e6tter. M\u00e5ske jeg en dag ogs\u00e5 kunne blive aktuel uden for landets gr\u00e6nser,\u201d siger Lisbeth Eugenie om sine dr\u00f8mme for fremtiden.<\/p>\n
Med sin aktuelle udstilling hos Bie & Vadstrup Galleri h\u00e5ber hun, at de bes\u00f8gende vil give sig tid til at f\u00e5 sanseligheden ind under huden og f\u00e5 en fornemmelse af den leg og sensualitet, der er p\u00e5 spil i v\u00e6rkerne.<\/p>\n
\u201dJeg er selv en stor tilh\u00e6nger af fordybelse og har erfaret, at mine v\u00e6rker skal have tid i atelieret, s\u00e5 jeg kan ikke bare maser p\u00e5 med dem for at g\u00f8re dem f\u00e6rdige. De skal modnes, inden man kan g\u00e5 videre. Det vil jeg ogs\u00e5 gerne have fort\u00e6ller noget om, at der er arbejdet en del tid ind i hver enkelt v\u00e6rk, og jeg h\u00e5ber, at \u2019publikum\u2019 har lyst til at give den tid, det kr\u00e6ver at blive fanget ind i den sensuelle leg i v\u00e6rkerne,\u201d slutter Lisbeth Eugenie af.<\/p>\n
(Artiklen bliver bragt i magasinet KUNST Nr. 06 2008.)<\/p>\n<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
INFO \/ TEKST \/ ANNE-SOFIE STAMPE, CAND.PUBLIC, BA KUNSTHISTORIE \u201cDET ER SOM AT S\u00c6TTE EN LAVINE I GANG FOR DEREFTER AT UD\u00d8VE DAMAGE CONTROL\u201d I billedkunstneren Lisbeth Eugenie Christensens v\u00e6rker m\u00f8der poetiske fort\u00e6llinger en grafisk skarphed, og i b\u00e5de former, farver og udtryk er kontraster i spil. Hun unders\u00f8ger vekselvirkningen mellem kontrol og det uh\u00e6mmede … <\/p>\n