{"id":1031,"date":"2012-11-22T09:34:51","date_gmt":"2012-11-22T09:34:51","guid":{"rendered":"http:\/\/eugenie.dk\/?page_id=1031"},"modified":"2021-01-12T19:43:47","modified_gmt":"2021-01-12T19:43:47","slug":"info-tekst-lilian-munk-rosing-phd-og-lektor-i-litteraturvidenskab","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/eugenie.dk\/?page_id=1031","title":{"rendered":"INFO \/ TEKST \/ LILIAN MUNK R\u00f6SING, PHD. OG LEKTOR I LITTERATURVIDENSKAB"},"content":{"rendered":"<p><\/p>\n<div class=\"wrapper_year\">INFO \/ TEKST \/ LILIAN MUNK R\u00f6SING, PHD. OG LEKTOR I LITTERATURVIDENSKAB<\/div>\n<div class=\"wrapper_line\">\n<hr>\n<\/div>\n<div class=\"wrapper_textleft\">\nFLAGERMUSENS SYMMETRI<br \/>\nOm Lisbeth Eugenie Christensens kunst<\/p>\n<p>Af Lilian Munk R\u00f6sing<\/p>\n<p>I Karen Blixens fort\u00e6lling \u201dDet ubeskrevne blad\u201d berettes der om et kloster i Portugal, hvor nonnerne dyrker og forarbejder den fineste h\u00f8r, sprunget af et h\u00f8rfr\u00f8 hjembragt fra det hellige land af en korsridder. Af denne h\u00f8r v\u00e6ves l\u00e6rred, der bliver brugt som brudelagener af Europas fornemste familier. Efter bryllupsnatten returneres lagenet til klosteret, hvor det indrammes og oph\u00e6nges i et helt galleri af brudelagener med hver deres blodplet, som bevidner, at bruden var jomfru. Denne s\u00e6rpr\u00e6gede form for batikkunst frembringer motiver, der som bl\u00e6kklatten i en Rorschach-test lader sig tolke mangfoldigt:<br \/>\n\u201dI de falmede og blegede aftegninger, som rammerne omslutter, kan man [&#8230;] finde billeder fra sin egen tankeverden: et tr\u00e6, en rose, et hjerte, et sv\u00e6rd, eller endog et med sv\u00e6rd gennemstunget hjerte.\u201d<br \/>\nDet mest interessante v\u00e6rk er dog if\u00f8lge fort\u00e6llingen det tomme l\u00e6rred \u2013 det lagen, der engang blev returneret uden blodplet: \u201dI hvilken evig og urokkelig troskab mod historien er ikke dette l\u00e6rred blevet indf\u00f8jet i r\u00e6kken! Fort\u00e6llerskerne selv tilhyller her deres hoveder og tier.\u201d<\/p>\n<p>Denne fort\u00e6lling genfort\u00e6ller sig i mit hoved, n\u00e5r jeg betragter Lisbeth Eugenie Christensens kunst. Hendes v\u00e6rker forekommer mig at dele en r\u00e6kke motiver og momenter med Blixens fort\u00e6lling. Vigtigheden af selve l\u00e6rredets materialitet. Det fremmede fr\u00f8, som tilf\u00f8res udefra. H\u00e5ndarbejdet, som kan udvikle sig til kunst. Kroppens bidrag til den skabende proces. Batik-agtige pletter og Rorschach-agtige motiver. Og ikke mindst underfundigheden; den lille diskrete latter, som klinger et sted i billederne.<\/p>\n<p>L\u00e6rredets materialitet er vigtig for Christensens kunst: de smukt forarbejdede papirark, der bevares i den besk\u00e6ring, de har ved deres ankomst til kunstneren. De vidner om det h\u00e5ndv\u00e6rk eller h\u00e5ndarbejde, der er fundamentet for kunstnerisk skabelse, som nonnernes k\u00e6tning og v\u00e6vning hos Blixen er fundamentet for de fornemme brudes body art. N\u00e5r Christensen arbejder t\u00e6t med blyant og skaber snoninger gennem schatteringer, s\u00e5 vore \u00f8jne bedrages til dybde, har det noget af h\u00e5ndarbejdets t\u00e5lmodige, tilfredsstillende monotoni over sig.<br \/>\nMen h\u00e5ndarbejdet ligger ikke bare i v\u00e6rkernes materialitet, i papirets kvalitet og blyantstregens t\u00e6thed, det optr\u00e6der ogs\u00e5 som motiv. Der er farveklatter, som ligner batiktryk; der er motiver, som ligner papirklip; der er fletninger, som ligner h\u00e5r eller julehjerter.<\/p>\n<p>Et genkommende motiv er fletningen, der opl\u00f8ses. Fra pertentligt julehjerteflet i kvadrater h\u00e6nger lange l\u00f8se ender, der snor og vrider sig i graci\u00f8s uorden. Som h\u00e5r der l\u00f8snes romantisk fra en lidt for stram frisure. Eller m\u00e5ske som en markering af en gr\u00e6nse mellem h\u00e5ndarbejde og kunst: h\u00e5ndarbejdets monotone m\u00f8nstre m\u00e5 brydes af noget kaos, noget opl\u00f8sning, for at kunsten kan opst\u00e5. Samtidig med at det er h\u00e5ndarbejdets omhyggelighed, det t\u00e6tte arbejde med blyant, der f\u00e5r de l\u00f8se ender til at sno sig.<br \/>\nFletningen kan ses som urformen for det traditionelt kvindelige h\u00e5ndarbejde: v\u00e6vning, strikning, h\u00e6kling. Freud skriver meget fantasifuldt, at n\u00e5r en kvinde sidder med sit h\u00e5ndarbejde, sidder hun dybest set altid og fletter sit pubesh\u00e5r. (For at skjule at hun ikke har nogen penis, naturligvis\u2026)<\/p>\n<p>Freud ville have elsket det billede, hvor Christensen p\u00e5 en sm\u00f8rgul baggrund med blyant har flettet en cirkelrund Gretchen-frisure, der i den ene ende l\u00f8ber gennem en umiskendeligt vaginal spr\u00e6kke og kommer ud i opl\u00f8st tilstand, som uflettet h\u00e5r. Men det er ogs\u00e5 et billede, der med sin underfundige flertydighed supplerer Freud. Opl\u00f8ses fletningen gennem spr\u00e6kken, eller flettes h\u00e5ret? Starter fletningen i spr\u00e6kken, eller slutter den der? Spr\u00e6kken synes at v\u00e6re et transformationens rum, hvad enten denne transformation er opl\u00f8sning eller formgivelse. Der er ikke tale om, at fletningen d\u00e6kker over spr\u00e6kken som over en mangel, men snarere at spr\u00e6kken er et rum med kraft til at opl\u00f8se og formgive. Spr\u00e6kken er ogs\u00e5 en mund og minder os om at den forskel, der skal til for at give noget form, ikke beh\u00f8ver at t\u00e6nkes som den forskel, fallos s\u00e6tter \u2013 den kan ogs\u00e5 t\u00e6nkes som forskellen mellem to l\u00e6ber. M\u00e5ske med t\u00e6nder imellem \u2013 associationen til en kam kan godt give den vaginale spr\u00e6kke t\u00e6nder. Hvis vi med spr\u00e6kken f\u00e5r kam til vores h\u00e5r, f\u00e5r vi med kammen t\u00e6nder til spr\u00e6kken.<\/p>\n<p>Men ligesom vi ikke m\u00e5 forfalde til at tro, at Blixens portugisiske nonner er et monoseksuelt kollektiv, som skaber p\u00e5 kvindekraft alene, s\u00e5ledes er ikke heller Christensens vaginale spr\u00e6kke et kvindekraftv\u00e6rk, der udf\u00f8rer sine transformationer i den lukkede cirkels selvforsynende kredsl\u00f8b. Ligesom Blixens nonner har f\u00e5et fr\u00f8et til deres h\u00f8r tilf\u00f8rt af det andet k\u00f8n fra et andet sted, s\u00e5ledes er ogs\u00e5 kimen til Christensens vaginale form hentet udefra. Formen er tegnet af efter et fotografi af en art deco smykken\u00e5l, som Christensen har fundet i en bog og anvender i flere af sine billeder. Nok er ogs\u00e5 smykken\u00e5len et stykke h\u00e5ndv\u00e6rk, men det er gjort af h\u00e5rdt metal og ikke af bl\u00f8d tekstil. Smykken\u00e5len er s\u00e5ledes ogs\u00e5 et kontrapunkt til fletningen, ligesom de rette linjer, der udg\u00e5r fra dens h\u00f8jre side, er en slags kontrapunkt til cirklen. Eller et alternativ til fletningen: i stedet for at sno og samle tr\u00e5dene, kan man skille dem ad og arrangere dem i rette linjer.<\/p>\n<p>Smykken\u00e5lsformen er et rigt reservoir for associationer. Er den krop eller redskab? Er den de ydre skaml\u00e6ber eller en indre livmoder med \u00e6ggestok? Er den en spr\u00e6kke eller en n\u00e5l, der skal lukke spr\u00e6kken? Er den et dekorativt smykke eller en svangerskabsforebyggende spiral? Den er kort sagt lige s\u00e5 mangetydig og Rorschach-agtig som blodpletterne p\u00e5 Blixens lagener. Som disse st\u00e5r den i forbindelse med kvindesk\u00f8det. Men samtidig er den, ligesom h\u00f8rfr\u00f8et, det fremmedelement, som er tilf\u00f8rt v\u00e6rket, for at det kan forme og formere sig.<\/p>\n<p>Det tilf\u00f8rte fremmedelement er et genkommende tr\u00e6k ved Christensens billeder. I en r\u00e6kke af dem finder vi variationer over en computergenereret form best\u00e5ende af stang og kugler. Denne cybernetiske og falliske form s\u00e6ttes sammen med de mere organiske, sirlige og vaginale former som smykken\u00e5len. Den bliver et mandeanatomisk kontrapunkt til noget kvindeanatomisk. For at associere de falliske former til maskulinum er det ikke n\u00f8dvendigt at vide, at det er Christensens k\u00e6reste, keramikeren Per Ahlmann, der har genereret dem p\u00e5 computeren. Men det er meget sjovt at vide og g\u00f8r det helt konkret, at formen er bragt til v\u00e6rket af en mand, ligesom h\u00f8rfr\u00f8et til nonneklosteret. Oph\u00e6vet til det mere abstrakte siger det noget om en skabelsesproces, der afh\u00e6nger af at f\u00e5 et fremmedelement tilf\u00f8rt. Det kan siges at v\u00e6re et alment princip for kunstnerisk skabelse, men er af Christensen gjort til et konkret princip for arbejdsprocessen.<\/p>\n<p>Lidt ligesom beskueren hos Blixen st\u00e5r over for noget, der b\u00e5de kan v\u00e6re en udfordrende g\u00e5de og en sjofel vits, st\u00e5r beskueren af Christensens billeder ofte over for former, der synes p\u00e5 \u00e9n gang at referere ganske plat til k\u00f8nsorganerne, p\u00e5 den anden side at indg\u00e5 i en g\u00e5defuld mekanik og dynamik med sig selv og med hinanden. Til forskel fra den sjofle vits er k\u00f8nsorganerne ikke underforst\u00e5ede associationer, men tv\u00e6rtimod det \u00e5benlyse udtryk, som s\u00e5 raffineres af farvebehandling og af spillet mellem gestalterne.<\/p>\n<p>I et billede m\u00f8des smykken\u00e5lens gestalt i en lysende farve med en gr\u00f8n og \u00e9ndimensional variant af stang-med-kugler. Smykken\u00e5len er her ikke bare form, men ogs\u00e5 ornamenteret flade; dens b\u00f8lgende ciseleringer er tegnet op og giver figuren dybde, hvilket forst\u00e6rkes af den lettere fosforescerende lysvirkning. Tilsammen danner smykken\u00e5len og stangen noget, der kunne ligne en pisk.<br \/>\nDer er noget drilsk inversionsfigur over dette billede, et spil med forgrund og baggrund og forl\u00f8b. Spr\u00e6kkens dyb kunne strengt taget ogs\u00e5 v\u00e6re en forh\u00f8jning. Stangens fladhed kan b\u00e5de f\u00e5 det til at se ud som om, den er foran smykken\u00e5len, og at den er bagved. Ligesom det er en tredje mulighed at opleve, at de to sammenf\u00f8jede gestalter befinder sig p\u00e5 samme plan. Hvad ang\u00e5r retning eller forl\u00f8b, kan vi b\u00e5de forestille os, at den gr\u00f8nne stang er et h\u00e5ndtag, hvorfra der h\u00e6nger en pisk (vi f\u00f8lger skikkelsens forl\u00f8b fra h\u00f8jre mod venstre), og at smykken\u00e5len er en slags lod eller legeme, hvorfra der h\u00e6nger en slags kabel eller snabel (vi f\u00f8lger forl\u00f8bet fra venstre mod h\u00f8jre). Figurernes forening foreg\u00e5r under d\u00e6kke af et sort gitter. En slags fletv\u00e6rk, igen, men noget der leder tankerne i retning snarere af st\u00e5lkonstruktioner end af tekstil. Er det sorte gitter et grid, der skaber orden? Eller er det snarere en slags spindelv\u00e6v, der minder om al ordens opl\u00f8sning?<\/p>\n<p>Ud over n\u00e5len har Christensen hentet et andet art deco-smykke ind i sit billedunivers: en broche i form af en flagermus. Dens symmetriske skikkelse breder sig p\u00e5 flere af billederne, snart flagermuseagtigt i sort, snart papirklipsagtigt i hvidt. Snart \u00e6kel, snart sirlig. Hvis den hvide version af motivet er et g\u00e6kkebrev, er den k\u00e6rlige hilsen, det bringer dig, m\u00e5ske fra et lille \u00e6kelt kryb. Ikke en fugl foruden vinger, men en mus med vinger. I den hvide version er \u201dg\u00e6kkebrevet\u201d ogs\u00e5 tvetydigt derved, at det b\u00e5de kan se ud som om at det er malet p\u00e5 papiret, og at det er klippet ud af papiret. Er det et hul eller et ekstra lag? Og hvad g\u00f8r det ved flagermusegestalten, at der er lagt et sort gitter over dens hoved? Et gitter, der i sig selv kan ligne en slags kadaver (mus eller kylling) eller en torturh\u00e6tte, offerets eller b\u00f8dlens \u2026 Ganske enkle former rummer en kompleksitet af mulige betydninger og kalder p\u00e5 beskuerens egne associationer. Som de bes\u00f8gende p\u00e5 Blixens galleri af plettede lagener henvises beskueren til \u201dtankebilleder fra sin egen verden\u201d.<\/p>\n<p>Det tvetydige m\u00f8de mellem sirligt og \u00e6kelt, h\u00e5ndarbejde og kunst, fallisk og vaginalt, forgrund og baggrund, figurativt og abstrakt, formgivning og opl\u00f8sning, kropslige og kunstfrembragte former g\u00f8r Christensens billeder vittige p\u00e5 en s\u00e6rlig m\u00e5de. P\u00e5 en m\u00e5de, hvor man gerne m\u00e5 forst\u00e5 \u201dvittig\u201d som noget, der b\u00e5de har med vid og vittighed at g\u00f8re. Det, der kunne have v\u00e6ret en h\u00f8jlydt latter over de \u00e5benlyst seksuelle (falliske og vaginale) motiver, modg\u00e5s af en flertydig sirlighed, s\u00e5 vi ikke helt ved, hvad vi skal tro. Lidt ligesom hos Blixen m\u00f8des det grovkornede med det subtile, vits med vid.<\/p>\n<p>Blixens fort\u00e6lling oph\u00f8jer det uplettede lagen til at v\u00e6re det ypperste kunstv\u00e6rk. Den talende tavshed blandt r\u00e6kken af tegn. Det helt blanke l\u00e6rred for beskuerens projektioner. (Var bruden ikke jomfru, eller er hun forblevet det?) Den stoflige materialitet, som er v\u00e6rkets fundament. Finder vi et s\u00e5dant blankt l\u00e6rred hos Christensen? Ikke i konkreteste forstand, naturligvis, men vi finder billeder, som hele tiden lader os fornemme kvaliteten af det papir, de er malet eller tegnet p\u00e5. Og vi finder den talende tavshed; hvis et Christensen-v\u00e6rk var en s\u00e6tning, ville den efterf\u00f8lges af tre tankeprikker for at angive det moment, hvor v\u00e6rket selv tier og efterlader beskueren med en egen eftert\u00e6nksomhed og et lille smil p\u00e5 l\u00e6ben.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>INFO \/ TEKST \/ LILIAN MUNK R\u00f6SING, PHD. OG LEKTOR I LITTERATURVIDENSKAB FLAGERMUSENS SYMMETRI Om Lisbeth Eugenie Christensens kunst Af Lilian Munk R\u00f6sing I Karen Blixens fort\u00e6lling \u201dDet ubeskrevne blad\u201d berettes der om et kloster i Portugal, hvor nonnerne dyrker og forarbejder den fineste h\u00f8r, sprunget af et h\u00f8rfr\u00f8 hjembragt fra det hellige land af &hellip; <\/p>\n<p class=\"link-more\"><a href=\"https:\/\/eugenie.dk\/?page_id=1031\" class=\"more-link\">Continue reading<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;INFO \/ TEKST \/ LILIAN MUNK R\u00f6SING, PHD. OG LEKTOR I LITTERATURVIDENSKAB&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1031","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/eugenie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1031","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/eugenie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/eugenie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/eugenie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/eugenie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1031"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/eugenie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1031\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3811,"href":"https:\/\/eugenie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1031\/revisions\/3811"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/eugenie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1031"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}