<\/p>\n
Ved Ulf Dalvad Berthelsen<\/p>\n
Det er noget af en rejse man begiver sig ud p\u00e5, n\u00e5r man tr\u00e6der indenfor p\u00e5 Vesthimmerlands Museum. Man bev\u00e6ger sig gennem rummene. F\u00f8rst de gamle. S\u00e5 de nye. Men man bev\u00e6ger sig ogs\u00e5 gennem tiden. Fra glasmontre til glasmontre. P\u00e5 vejen falder man i staver over flinteredskaber og pottesk\u00e5r. Og Gundestrupkarret. Brugsgenstande skabt af menneskeh\u00e6nder. Rigt dekoreret kunsth\u00e5ndv\u00e6rk. De fine fiskehaledolke bekr\u00e6fter mistanken om, at mennesket altid har haft hang til sk\u00f8nne ting. Firetusind \u00e5r gamle og med et sirligt m\u00f8nster hugget i sk\u00e6ftet.<\/p>\n
Man skulle n\u00e6sten tro, der ligger en tanke bag. Under alle omst\u00e6ndigheder er oldtidssamlingen en fortr\u00e6ffelig optakt til Lisbeth Eugenie Christensen og J\u00f8rgen Carlo Larsens udstilling Schickenisse.
\nSansen for det stoflige og for det funktionelle sk\u00e6rpes p\u00e5 rejsen gennem den dunkle oldtid, og man tr\u00e6der forventningsfuldt ind i de lyse og rummelige udstillingslokaler. Klar til det, der venter.<\/p>\n
Det f\u00f8rste man m\u00f8der er J\u00f8rgen Carlo Larsens f\u00e6nomenale vitrineskab. Gad vide om det er fyldt med jydepotter? Det er det ikke. Det er tomt og lidt m\u00e6rkeligt. Ved n\u00e6rmere eftersyn viser det sig nemlig, at det \u00e5bnes indefra. Men er det s\u00e5 et skab? Eller et rum? Eller Hvad?<\/p>\n
Drejer man til h\u00f8jre bekr\u00e6ftes tvivlen. Et halvt drivhus p\u00e5 taburetter. Og en glasmontre, der ikke kan \u00e5bnes. Og en slags stol. Og et klatrestativ balancerende p\u00e5 tre glas pickles. Man genkender delene men ikke helheden. Er det m\u00f8bler eller bygninger? Ting eller rum?<\/p>\n
En r\u00e6kke skitseagtige collager antyder m\u00e5ske, hvad der er p\u00e5 f\u00e6rde. Gengivelser af rum. De n\u00e6re rum der omgiver os. De konkrete rammer for den menneskelige tilv\u00e6relse. I collagerne er det rummet, der giver mennesket skikkelse. Rummet former os. Stiller betingelser og s\u00e6tter gr\u00e6nser. Det er disse vilk\u00e5r J\u00f8rgen Carlo Larsen udforsker. Vilk\u00e5rene for livsudfoldelse. Og sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvordan vi udfylder rammerne. For formen er tom. Et stykke ternet papir. Et ubeskrevet ark. Ikke ulig Ivan Andersens virtuelle tomrum.<\/p>\n
J\u00f8rgen Carlo Larsens v\u00e6rker er b\u00e5de stramme og h\u00e5ndgribelige. Glas, metal og krydsfiner. De er til at tage og f\u00f8le p\u00e5. Og bruge. M\u00e5ske. Lisbeth Eugenie Christensens v\u00e6rker er ogs\u00e5 stramme, men de er ikke h\u00e5ndgribelige. De kan ikke bruges. For de er ikke ting. De er billeder af ting. Og stof. P\u00e5 l\u00e6rred og papir gengiver hun minuti\u00f8st fine tr\u00e5de og fletv\u00e6rk. Man f\u00e5r lyst til at r\u00f8re ved dem. Puste til dem. Og se hvad der sker.<\/p>\n
Hendes billeder kredser om stoflighed. Ikke bare forst\u00e5et som materiale. Ogs\u00e5 som stof. Tekstil. V\u00e6v. Med linier og flader angiver hun et perspektiv. En antydning af rum. \u00c6stetiske rum, hvor kropsv\u00e6v blander sig med industrielt design og befrugter abstrakte former. Det bliver til m\u00f8nstre og ornamenter. Organer og organiske former.<\/p>\n
V\u00e6rkerne befrugter ogs\u00e5 hinanden. Det maskuline og det feminine. Det bestandige og det forg\u00e6ngelige. Rummet og fladen. I sp\u00e6ndingsfeltet mellem \u00e6stetik og funktionalitet. En kunstner der laver h\u00e5ndv\u00e6rk og kunsth\u00e5ndv\u00e6rker, der laver kunst. Og s\u00e5 for enden af tusinde \u00e5rs kunsth\u00e5ndv\u00e6rkshistorie. Godt t\u00e6nkt!<\/p>\n<\/div>\n<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
INFO \/ TEKST \/ ULF DALVAD BERTHELSEN, AESTET.DK SCHICKENISSE, Himmerlands Kunstmuseum, Aars m. billedkunstner J\u00f8rgen Carlo Larsen 25.05 \u2013 3.08.2012 Ved Ulf Dalvad Berthelsen Det er noget af en rejse man begiver sig ud p\u00e5, n\u00e5r man tr\u00e6der indenfor p\u00e5 Vesthimmerlands Museum. Man bev\u00e6ger sig gennem rummene. F\u00f8rst de gamle. S\u00e5 de nye. Men man … <\/p>\n