<\/p>\n
Ved Lisbeth Bonde<\/p>\n
Den underfundige udstillingstitel \u2013 Schickenisse \u2013 er faktisk synonym med ordet skikkelse, som oprindelig er afledt af det middelnedertyske ord schickenisse, der egentligt betyder ‘ordning’. Schickenisse er igen afledt af ordet schicken, som betyder flere ting: B\u00e5de at ordne, at indrette og at sende. Og det er jo netop, hvad de to kunstnere g\u00f8r: De ordner et materiale, de indretter det i en form, og de sender det videre til os, til publikum. Ordet giver dog ogs\u00e5 associationer til det gamle ordsprog, at man ikke kan flytte v\u00e6k og tro, at man kan slippe af med nissen, lige s\u00e5 lidt, som man kan sende den til Langbortistan, da den altid flytter med. Samtidig er Schickenisse n\u00e6sten onomatopoietisk, et lydefterlignende ord, der hviskes frem med alle de s’er, der indg\u00e5r i det. Dermed er temaet og hele tilgangen til udstillingen ansl\u00e5et: Det skal tages med et gran salt, for hvad vi ser her i Rundet\u00e5rn i dag, er en udstilling, hvor kunstnerne har tungen i kinden, og hvor han og hun driller os ved at b\u00f8je kunstbegrebet og udfordre vores vanet\u00e6nkning. Se bare p\u00e5 J\u00f8rgen Carlo Larsens obsternasige ‘Ombyggede stol’, der bryder med de hvide stoles anonymitet. Den er samplet af flere andre stole og er udm\u00e6rket og funktionel, men har f\u00e5et en ganske s\u00e6regen karakter og stritter i flere retninger som et v\u00e6sen med tentakler. Og i Lisbeth Eugenie Christensens malerier p\u00e5 l\u00e6rred og papir brydes vores forventninger hele tiden – de groende og organiske former konfronteres med de retlinede og geometriske, fletninger m\u00f8der lige linjer, og der er ting med mange forskellige former, streger, der h\u00e6nger dekorativt ned eller sv\u00e6ver v\u00e6gtl\u00f8se i rummet. De stritter b\u00e5de dekorativt og provokerende p\u00e5 fladen. Det er abstrakte drillerier, der kilder vores synsnerver og giver vores \u00f8jne noget at gr\u00e6sse af.<\/p>\n
Som den virtuose cirkusartist, der kan udf\u00f8re tre bagl\u00e6ns saltomortaler og lande p\u00e5 en elefantryg, som om det var det letteste i verden, kan ogs\u00e5 Lisbeth Eugenie og J\u00f8rgen Carlo deres kram og har det med at lege deres kunst frem med et smil p\u00e5 l\u00e6ben. Men de har begge \u2013 aldersforskellen til trods – g\u00e5et en lang vej for at opn\u00e5 denne lethed.<\/p>\n
Hvor meget humor er der ellers i samtidskunsten i dag? Den er ikke s\u00e5 let at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5, men den ser vi udfoldet her, hvor kunsten er tongue in cheek og virker s\u00e5 autentisk og sprudlende og kommer fra det rigtige sted \u2013 det sted, hvor kunsten skabes p\u00e5 et genuint udtryksbehov, opfulgt af nysgerrighed og billedhunger. Ikke at v\u00e6rkerne ikke er uhyre referentielle, samplede, relationelle eller kan blive genstand for mange teoretiske overvejelser, det er de naturligvis, for de er samtidig kloge v\u00e6rker, men de er skabt p\u00e5 et enormt, kreativt overskud.<\/p>\n
Med disse v\u00e6rker n\u00e6rmer vi os begrebet det autentiske, eller \u00e6gte, hvilket ellers i dag er temmelig frav\u00e6rende i kunsten, der formuleres i en stadig mere kompleks kontekst og med deraf f\u00f8lgende stadig mere komplekse og fort\u00e6ttede symboliseringer. Lad mig her citere filosoffen J\u00f8rgen Dehs’ nye bog ‘Det autentiske’. Heri skriver han bl.a.: “Autenticitet antyder det banale og alligevel bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige forhold, at en estimeret kulturel virksomhed, der n\u00e6rmest per definition indeb\u00e6rer illusion, forstillelse, iscenes\u00e6ttelse og unatur af enhver art \u2013 nemlig kunsten \u2013 forholder sig til et ideal om at v\u00e6re det modsatte.” Jeg vil p\u00e5st\u00e5, at Lisbeth Eugenies og J\u00f8rgen Carlos’ v\u00e6rker indfrier dette ideal om det modsatte af illusion, forstillelse, iscenes\u00e6ttelse og unatur \u2013 selv om de uomtvistelig er kunst. Deres kunst artikuleres i et frugtbart sp\u00e6ndingsfelt mellem det overraskende eksperiment, som ikke kun f\u00f8rer kunstneren selv, men ogs\u00e5 publikum, et andet sted hen, og den virtuose h\u00e5ndtering af nogle h\u00f8jst forskellige medier, som kunstnerne har udviklet sublime f\u00e6rdigheder i at ud\u00f8ve.<\/p>\n
Det virker derfor som en autentisk, ikke postuleret kunst, det vi ser i dag, hvad enten det drejer sig om J\u00f8rgen Carlos tredimensionale v\u00e6rker i alverdens materialer og former, eller Lisbeth Eugenies malerier.<\/p>\n
Lisbeth Eugenie \u2013 lad os starte med kvindek\u00f8nnet \u2013 er f\u00f8dt i 1969. Hun har markeret sig med \u2013 og p\u00e5 \u2013 en lang r\u00e6kke udstillinger og udtrykker sig improviserende og afventende i forhold til, hvad processen, indfaldet og tilf\u00e6ldet byder p\u00e5. I hendes form- og farveeksperimenterende, ofte meget luftige malerier m\u00f8der vi fint sidselerede m\u00f8nstre, der konfronteres med industrielle former, sarte arabesker og skarpe og lige former, tunge og lette elementer og transparente og massive elementer, der danser med hinanden p\u00e5 fladen. N\u00e5r hun arbejder, \u00e5bner hun for alle sluser og s\u00e6tter en lavine i gang, hvorefter hun begynder at rette op og korrigere for at f\u00e5 motivet til at lykkes – og redder det i sidste sekund fra at k\u00e6ntre. Hun er modig og g\u00e5r hele tiden et skridt videre og ser, hvad billedet kan b\u00e6re. Det handler i h\u00f8j grad om at sk\u00e6rpe motivet, s\u00e5 det bryder gr\u00e6nsen til en ny og uset motivverden. L\u00e6g m\u00e6rke til paletten, n\u00e5r hun maler med akryl, der alternerer med fine blyants- og tuschtegninger. Der er en meget stor sp\u00e6ndvidde og en meget stor fantasi p\u00e5 spil, og man t\u00e6nker: Hvor har hun det fra? Hvordan er hun kommet p\u00e5 det? I et og samme maleri hvisker og r\u00e5ber hun.<\/p>\n
Som litteraturkritikeren Lilian Munk R\u00f6sing har skrevet om Lisbeth Eugenie: “Det er et tvetydigt m\u00f8de mellem sirligt og \u00e6kelt, h\u00e5ndarbejde og kunst, fallisk, der b\u00e5de har med vid og vittighed at g\u00f8re. Det, der kunne have v\u00e6ret en h\u00f8jlydt latter over de \u00e5benlyst seksuelle (falliske og vaginale) motiver, modg\u00e5s af en flertydig sirlighed, s\u00e5 vi ikke helt ved, hvad vi skal tro.” Det flertydige. Lad os lade dette ord st\u00e5 og blinke lidt. En leg med stilarter er det ogs\u00e5. Her lidt jugend, der lidt konkret kunst, der lidt popreferencer, og indimellem er vi tilbage i en n\u00e6sten middelalderlig ikonografi. Lisbeth Eugenie har n\u00e6sen nede i mange spor i b\u00e5de fortid og nutid. Som hendes kollega Nils Erik Gjerdevik har sagt: “Vi lever i en tid, hvor alle eksperimenter er afpr\u00f8vet, men samtidig stilles der st\u00f8rre krav end nogensinde til kunstneren om at starte et nyt sted. Det herlige er imidlertid, at alt lige nu er tilladt.” Den \u00e5benhed tager Lisbeth Eugenie imod med kysh\u00e5nd.<\/p>\n
Lisbeth Eugenies artikulerer sig p\u00e5 vippen mellem det uh\u00e6mmede og l\u00f8slupne p\u00e5 den ene side og det kontrollerede og styrede p\u00e5 den anden side \u2013 som et sindbillede p\u00e5 livet selv, der pendler mellem det irrationelle, ofte skr\u00e6mmende store og uforklarlige livsunder, og vores fors\u00f8g p\u00e5 at fange det og s\u00e6tte det i system for at undg\u00e5 at blive v\u00e6ltet omkuld af det. Lisbeth Eugenie synes at mene, at vi hele tiden bev\u00e6ger os p\u00e5 kanten af den svimlende afgrund, men hun henter os hjem igen og etablerer nogle optiske gel\u00e6ndere p\u00e5 fladen, som vores blikke kan st\u00f8tte sig til. Det er en vild og samtidig kontrolleret leg med det visuelles muligheder, samtidig med at hun bestandigt opsuger begivenhederne i omverdenen \u2013 som hun giver en ny form p\u00e5 den farve- og formvibrerende, todimensionale flade.<\/p>\n
Mens Lisbeth Eugenie Christensen er et lidt nyere bekendtskab for mig, har jeg fulgt J\u00f8rgen Carlo Larsen, der er f\u00f8dt i 1954, i flere \u00e5rtier \u2013 faktisk siden 1991, da han havde en soloudstilling i det hedengangne, mobile kunstnerv\u00e6rkested for tredimensional billedkunst TAPKO, dengang det holdt til i det forladte og ruin\u00f8se Tappekompagnis lokaler i Nordhavn. J\u00f8rgen Carlo arbejder med skulptur i et udvidet felt, dvs. med genstande, der optager rum og eksisterer som tredimensionale objekter med en fysisk realitet, der er sammenlignelig med, men ikke den samme som, vores egen korporlige v\u00e6ren. Skulpturen kan have enhedspr\u00e6g, v\u00e6re en samlet st\u00f8rrelse uden strittende, udflydende randzoner, men den kan aldrig have den todimensionale repr\u00e6sentations ensidighed. I mods\u00e6tning til billedet lader skulpturen sig ikke opfatte fra \u00e9n position eller synsvinkel, men forlanger beskuerens mobilitet og aktive kredsen om genstanden, og opfattelsen af skulpturen kr\u00e6ver kroppens bev\u00e6gelse. Det er i dette felt, at J\u00f8rgen Carlo arbejder.<\/p>\n
Fra starten m\u00e5tte man tage hatten af for ham, fordi han evner at transformere de mest marginaliserede, kasserede og trashy materialer til poetiske og underfundige kunstv\u00e6rker. Han er en genuin arte povere-kunstner under nordiske himmelstr\u00f8g, og han lever til fulde op til Per H\u00f8jholts truisme: “Politik er det muliges kunst. Kunst er det umuliges politik. Man m\u00e5 have nogen til at h\u00e5ndtere det umulige. Ellers forfalder det og bliver muligt.” J\u00f8rgen Carlo g\u00f8r virkelig det umulige muligt og sk\u00e6rper vores blik for det oversete. Han har h\u00e6nderne rigtigt skruet p\u00e5 og kan svejse, bore, hamre og forme, s\u00e5 det er en lyst \u2013 og er i \u00f8vrigt uddannet p\u00e5 Kunstakademiet hos Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard og Richard Winther, hvor han b\u00e5de l\u00e6rte at t\u00e6nke frit og konceptuelt og at give sine id\u00e9er nogle radikale skikkelser. P\u00e5 udstillingen kan vi opleve hans mangefacetterede tilgang til skulpturbegrebet fra hans morsomme herrebenkl\u00e6der i halv og dobbelt st\u00f8rrelse \u2013 den dobbelte st\u00f8rrelse v\u00e6kker mindelser om hans barndoms typiske terylene-bukser p\u00e5 de k\u00e6mpeh\u00f8je herreben, som de tog sig ud fra barneh\u00f8jde – over konstruerede metalstativer med gastronomiske henvisninger, foruden de meget smukke installationer eller skulpturer med farvet, mundbl\u00e6st glas, til samplede skulpturer, skabt af fundne materialer i Berlin frem til spande, der – n\u00e5r de vendes p\u00e5 hovedet af den fantasifulde J\u00f8rgen Carlo – pludselig tager sig ud som flotte og fancy lamper fra en designbutik – for ikke at glemme den Gerrit Rietveld-inspirerede stol, der minder om dennes ‘Red and Blue Chair’ fra 1917, men som hos J\u00f8rgen Carlo er fyldt op med b\u00f8ger, h\u00e6fter, papirer etc. som et sindbillede p\u00e5 den \u00e5ndelige baggage, vi successivt absorberer og fragter med os gennem livet. Der er ingen ende p\u00e5 materialenysgerrigheden og opfindsomheden, og p\u00e5 det seneste har han ogs\u00e5 sluppet sin indre arkitekt l\u00f8s, som da han p\u00e5 gruppeudstillingen ‘Rundtenom’ i forsommeren i Den Frie Udstillingsbygning udstillede et knap 10 kvm stort hus, der er udviklet som en prototype, som alle kan opf\u00f8re i deres baghave uden at ans\u00f8ge om byggetilladelse. Et vidunderligt, velisoleret lilleputhus, et s\u00e5kaldt ‘sm\u00e5hus’ der mest af alt besidder en uafviselig charme med vippevindue, miniputk\u00f8kken og vindue med stjernekig. Det samme kan man sige om hans pavillon af glas og beton i Gothersgade. Det er et lille udend\u00f8rs rum, hvor man kan kontemplere og samtidig m\u00e6rke byens puls uden for. Her udforsker han p\u00e5 subtil vis rummet mellem ude og inde, mellem her og der, ligesom han g\u00f8r det i sine vinduesskulpturer her p\u00e5 udstillingen. I det hele taget kan J\u00f8rgen Carlo f\u00e5 byrum til at leve, og sidel\u00f8bende med sine autonome kunstv\u00e6rker har han bev\u00e6get sig ind p\u00e5 designomr\u00e5det med f.eks. sin lysekrone til refugiet San Cataldo ved Amalfibugten, formet efter klostrets grundplan.<\/p>\n
Da J\u00f8rgen Carlo var barn, var der ikke noget, der hed en nyindk\u00f8bt cykel. En ny cykel var derimod en gammel cykel, der var blevet sat i stand, repareret og malet. Ved at s\u00e6tte disse readymades sammen p\u00e5 nye m\u00e5der, s\u00e5dan som J\u00f8rgen Carlo g\u00f8r det, \u00f8ger han v\u00e6rkernes betydningsintensitet og referencer og f\u00e5r vores tanker til at arbejde i nye retninger. S\u00e5ledes genfortryller han den verden, som vi s\u00e6dvanligvis tager for givet og m\u00e5ske bare g\u00e5r forbi.<\/p>\n
N\u00e5r vi ser os omkring i rummet, s\u00e5 spiller Lisbeth Eugenies malerier s\u00e5 fint sammen med J\u00f8rgen Carlos tredimensionale objekter, installationer og skulpturer, som om de udspringer af den samme hjerne. Pr\u00f8v at g\u00e5 p\u00e5 opdagelse i detaljerne. Det er jazz for \u00f8jnene!<\/p>\n<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
INFO \/ TEKST \/ LISBETH BONDE, KUNSTKRITIKER OG JOURNALIST SCHICKENISSE II \u00c5bningstale til J\u00f8rgen Carlo Larsen og Lisbeth Eugenie Christensens udstilling “Schickenisse II” i Rundetaarn 31.08 – 30.09.2012 Ved Lisbeth Bonde Den underfundige udstillingstitel \u2013 Schickenisse \u2013 er faktisk synonym med ordet skikkelse, som oprindelig er afledt af det middelnedertyske ord schickenisse, der egentligt betyder … <\/p>\n